Jeg har som så mange andre en profil på instagram og forleden dag faldt jeg over hende der kalder sin profil migogmintinderbaby.dk – jeg gik ind på hendes blog og fandt en ung pige der har klaret mangt og meget, været udsat for mangt og meget og nu er udråbt til at være en tabubryder.
Det er altså super godt gået vil jeg gerne starte med at sige.
Det synes jeg virkelig.
De som snakker mod bodyshaming, overgreb, vold, angst, depression i alle former og alt det vi som mennesker kan komme gennem eller i kontakt med i et levet liv.
Hurra for alle dem der bruger deres SoMe platform til det.
Og samtidig får jeg lyst til at snakke lidt ind i tabubruddet. Vi er mange der gennem mange år – altså langt længere tid end mange instagrammere og bloggere har været i verden – har brudt tabu. Snakket om seksuelle overgreb, angst, psykiske nedbrud og så videre og så videre.
Jeg synes det er så godt at der nu er de her sociale platforme hvor rækkevidden er så stor, og jeg kan da tænke at havde de været der da jeg brød tabuet i starten, så havde jeg brugt dem på samme måde.
Jeg har ingen kritik af dem der gør det, jeg er bare overrasket over at jeg får den der fornemmelse af at mange måske ser det som noget nyt der lige er startet…
Sådan er det ikke. Jeg har talt om konsekvenser af overgreb, voldelige forhold og hvordan man bryder ud af dem, om psykiske nedbrud og alt det, i snart 30 år og jeg bliver ved. Ikke nogen tvivl om det, og heller ikke nogen tvivl om at når dem der taler om det, taler fra et erhvervet erfaringsrum giver det mere mening end når det er alene teoretisk funderede meninger der kommer. For hvad ved de egentlig om noget som helst, dem som ikke selv har været der?
Jeg er så en af dem (og vi er mange) der både har gennemlevet alt for mange traumer og siden uddannet sig, for i sidste ende at blive i stand til at hjælpe andre videre i deres proces, og det vil jeg ikke bytte for noget.
Jeg er landet et godt sted i livet. Jeg er ikke vred længere, eller deprimeret eller angst eller utilpas i mig selv. Og jeg glæder mig over at så mange står frem, for det giver de som ikke har nogen at tale med, et sted at vende sig mod – på sociale medier. Og når det så er sagt, så er det ikke overgrebene der slår os ned, det er når vi ikke har nogen at tale med om det. Det kan være en virkelig langsom psykisk dræber, og for nogens vedkommende går der mange år før kræfterne er der til at sige hvad der er sket, der kan gå mange år før erindringerne kommer op, i en form hvor de kan bearbejdes, og hvor den enkelte har modet til at gøre det.
I min egen historie, kan jeg sige at de overgreb jeg var udsat for gennem 4 år fra en ven af familien, var så voldsomme at jeg fortrængte dem langt nede i mit indre. Det var alt for meget for et barn at håndtere, og jeg fik hjælp fra min psyke til at beskytte mig selv fra traumerne på det tidspunkt.
Som 27 årig, da jeg selv skulle være mor, kom erindringerne tilbage. Langsomt blev det afsløret i min hukommelse, og jeg blev slået helt ud af kurs på så mange niveauer at jeg ikke engang kan lave en liste over hvor mange niveauer det er.
I den periode af mit liv boede jeg sammen med en psykopat kæreste der tævede mig for et godt ord, han var meget ond ved mig og desværre var min datter vidne til alt for meget af det der skete. Ultimativt flygtede jeg til københavn, og en indlæggelse på Hvidovre gav mig hjælp så jeg formåede at komme igang med at bearbejde traumerne fra min barndom. Vi var i en slem forfatning min datter og jeg, da vi landede på hospitalet – og det tog hen ved et års tid at genetablere et praktisk liv der fungerede bare nogenlunde. Efterfølgende skete der en del flere ret voldsomme ting, og der gik mange år før jeg helt fik hold på mig, og blev i stand til at mærke kærligheden, både indeni og udenpå.
Jeg lærte og oplevede her, i den del af processen at vi som mennesker kan meget mere end vi selv tror. Så uanset hvor du er i livet, hvis det er svært og du tænker “jeg kommer aldrig gennem det” – stå vid at du kan meget mere end du selv tror, og alt hvad der sker er blot en lille del af det liv du kan skabe for dig selv.
Du bestemmer – dine valg afgør hvad der sker nu – du behøver ikke finde dig i en skid.
